Par nr. 7 vindere af DBCs 3-dageløb 2021

14. november 2021

Efter en forrygende afslutning lørdag aften blev de olympiske mestre Lasse Norman og Michael Mørkøv også vindre af anden udgave af DBCs 3-dagesløb.

Sejren kom hus efter et tæt opgør mod løbets par nr. 3, danske Matias Malmberg og new zealandske Aaron Gate.

Hos kvinderne blev aftenens afsluttende parløb vundet af de suveræne briter Katie Archibald og Neah Evans foran danske Amalie Dideriksen og britiske Josie Knigth.

Tidligere på aftenen blev der i øvrigt slået ny banerekord i Ballerup Super Arena. Rasmus Lund fra par nr. 1 kørte de 250 meter i 12.300 sekunder. Den tidligere rekord lød på 12,446 sekunder, og blev sat af Casper Pedersen i forbindelse med 3-dagesløbet i 2020.

Resultater fra løbet kan ses på dette link.